Edderkop på Mallorca ligner en krabbe

Krabbelignende edderkop gemmer sig i blomst og fanger insekter uden spind.

På en ferie til Mallorca i maj måned 2014 stødte jeg på en underlig bleg edderkop der sad i denne blomst i en vejbred. Det var et rent tilfælde at min datter ville, at jeg skulle plukke den til hende.

“Der sidder en død bi i blomsten”, sagde jeg og var ved at smide blomsten væk da mit øje fangede endnu et dyr….

Se nu bliver det mere interessant, for hvad sad i blomsten? Bien sad ikke bare tilfældigt fast, men blev holdt i et jerngreb af en edderkop. En hvid edderkop!

 

Der så ikke ud til at være noget spind. Edderkoppen havde bare siddet og gemt sig og havde simpelthen bare fanget bien, da bien havde landet på blomsten. Simpelthen utroligt. Den slags edderkop havde jeg ikke set før.

Jeg tog billederne med på mit arbejde, hvor mine kolleger heller ikke havde set noget lignende før. En af dem sagde dog, “sig mig ligner den edderkop ikke lidt en krabbe?”

Vi googlede edderkop der ligner en krabbe, og sørme jo. Krabbeedderkopper findes i hele Europa, også i Danmark. Og de er kendetegnet ved netop at sidde og gemme sig og tage byttet uden at fange det i traditionelt edderkoppespind.

 

Det er ret utroligt hvor meget sjov man kan få ud af et stop på en vej på Mallorca, hvis bare man kigger sig omkring.

Skriv et svar