MRSA er sundhedsvæsenets skyld

En skinger forsker har helt ukritisk kunnet fortælle om hvordan MRSA skyldes landbrugsproduktionen i Danmark, når det helt sikkert også skyldes sundhedsvæsenet.
Du har stafylokokker og du kan selv lave MRSA! Stafylokokker, som er bakterierne bag forkortelsen og kan blive til MRSA, ses hos omkring 40% af danskerne. Men tallet er sikkert højere end den enkelte svaberprøve man har taget et tilfældigt sted på en person. Stafylokokker kan leve mange steder på og i kroppen og på mange dyr. Det vil sige at stafylokokker der traditionelt ses hos mennesker kan smitte til din hund, kat eller en gris. Og omvendt kan grise-stafylokokker leve på mennesker. Men bemærk at det ikke siger noget om resistens. Ikke engang mediesmarte overlæger fra Odense ved om grise-MRSA er blevet resistent på et hospital, som følge af fru Jensen ikke tog alt sin medicin eller på en bondegård der har behandlet grisene mod sygdom.

Hvad har MRSA med rotter at gøre?

MRSA er en forkortelse for methicillin-resistente staphylococcus aureus. Altså stafylokokker der kan tåle lægemidlet methicillin der ellers burde slå dem ihjel. De er altså blevet såkaldt resistente overfor lægemidlet. Da almindelige stafylokokker kan leve både på mennesker og dyr, så kan resistente stafylokokker også. I og med en stafylokok-stamme, der traditionelt lever på svin, kan have levet på mennesker i årevis, så kan den også sagtens være blevet resistent på et menneske. På samme måde kan stafylokokker der traditionelt lever på mennesker blive resistente på grise, såvel som på mennesker. Desværre kan man ikke sige hvor resistensen opstod, selvom det ganske ensidigt og hårdnakket postuleres af en forsker fra Odense. Men man ved fra England at rotter der lever i kloakkerne under hospitaler har store forekomster af MRSA. Disse rotter kan fx via dårlig hygiejne sprede MRSA til andre mennesker.

For få piller laver stafylokokker om til MRSA

Måden hvorpå man udvikler resistens er ikke ligetil, men hvis man ikke er god nok til at tage hele sin pillekur er man i risikogruppen for at udvikle resistente bakterier. Forestil dig at du har fået piller til en 10-dages kur, men allerede efter 2 dage har du det så godt at du vælger at stoppe behandlingen. Hvis nu du var syg af stafylokokker, så har der været mange stafylokokker og kuren har slået de fleste ihjel. Men ikke alle, for ligesom ikke alle mennesker bliver syge af en influenza, så er der også forskel på hvor modtagelige en stafylokok er for medicin. Så ved ikke at tage alle pillerne har man reelt bare udryddet de bakterier der var lettest at slå ihjel og efterladt nogle hårde banditter tilbage. Hvis dette gentager sig flere gange, så vil man til slut have udvalgt sig en flok stafylokokker der er meget svære at slå ihjel. Og det er på denne måde resistens kan udvikles. Det samme kan ske på hospitaler hvor fru Jensen flyttede stue inden kuren var ovre, ind kommer fru Nielsen der smittes af fru Jensens næsten behandlede stafylokokker. Sker dette mange gange, så ender man med at have lavet en resistent bakterie. Det samme kan ske på en bondegård, udskift fru Jensen med et kuld grise. Historien er den samme.

Der er ikke en sammenhæng imellem MRSA og højt antibiotikaforbrug

Vi har i Danmark et historisk lavt antibiotikaforbrug, se Danmap 2013. Men vi har en stigende antal MRSA-tilfælde, hvordan kan det nu hænge sammen? MRSA blev første gang opdaget i 1960’erne, men ikke før 2005 testede man for det i Danmark. Det blev fundet af en engelsk dyrlæge der arbejde på Danish Crown i Slagelse og som havde set hvordan ”skandalen” havde udbredt sig derovre. Testen blev bare taget som en screening. Først i 2012 begynder man rutinemæssigt at teste mennesker for det og det bliver anmeldepligtigt. Så hvor vi i Danmark har fundet flere MRSA, så skyldes det i høj grad at vi er begyndt at teste for det og ikke et højere forbrug af medicin i landbruget.

Din nabo er farligere end et svin

I Danmark er det død 4 mennesker af MRSA indtil dato, hvor stafylokokken har været af samme type som svin har. De har alle været ældre svækkede mennesker, hvilket også passer fint med MRSA engelske kælenavn som ”dirty hospital bug”. I samme periode som de 4 mennesker er døde af svine MRSA er der døde 7-800 af menneske-stafylokokker. Læg nu mærke til at fordi den resistente bakterie, er af samme type som man traditionelt ser hos svin, så udleder pressen og selv en overlæge/professor at så er de også blevet resistente i svin. Det kan man ikke udlede. Ingen ved om ikke det var din nabo der var landbrugsmedhjælp for 20 år siden og ikke har fulgt sin antibiotikakur. Det kan også være at denne svine-stafylokok har været ”husets” stafylokok på et plejehjem eller et hospital og der er blevet resistent. Der er ingen der ved det, for der er ingen der har undersøgt det fra 1960 og indtil 2005.

Landbruget skal ikke stoppe med at behandle dyr

I hele det logiske fejlræsonnement der har frembragt at MRSA kun kan kommer fra svin og at der er landbrugets høje forbrug af antibiotika der er skyld i det, er der også en forestilling om at mindsker man forbruget af medicin, så mindsker man forekomsten af resistente bakterier. Facepalm! Stafylokokker er overalt, også de resistente. De kan leve på mennesker og dyr. Da ingen ved hvordan de overhovedet er kommet til verden, udover påståelige overlæger, så at mene at man skal mindske et af verdens laveste forbrug af medicin yderligere, med nedsæt velfærd af dyrene til følge er håbløst. Om det er landbruget eller hospitalerne der i de glade 60’ere og 70’ere har frembragt MRSA, det er der simpelthen ingen der ved. Men det er ikke sådan at fordi man i dag ændrer medicinforbruget, så forsvinder bakterierne.

Du skal være en gris for at dø af svinekød

Jamen, hvis grise har MRSA, så kan man jo heller ikke spise flæskesteg? Tænker du sådan? Med mindre du insisterer på at spise råt svinekød, så er der ingen fare. Stafylokokker er lette at komme af med ved normal tilberedning af maden. Du skal have en dårlig køkkenhygiejne og blande salaten efter at have rørt ved ferskt kød for at få svinestafylokokker. Og selv da er det ikke farligt. For selv om du har fået en MRSA, så er den blot en blandt mange andre stafylokokker på din hud.
Meningen med denne artikel var at få lidt fornuft ind i debatten og så det ikke kun er en ensidig hylen fra en overlæge der desværre har fået lidt for meget medietid og ALT ALT for lidt kildekritik af samme medier.

Norge og Sverige kører indenrigspolitik når de stopper import af dansk kød

Der er ikke nogen belæg for trusler imod folkesundheden, når nordmændene ikke vil købe danske varer og svenske politikere vil boykotte danske varer. De politikere har også kun deres viden fra medier der er gået i selvsving og ikke forstår sagen. Desværre har laveste fællesnævner i debatten, at det er kun landbrugets skyld, fået lov til at være den ledende. I stedet kunne man overveje om man skulle lukke grænserne for sundhedspersonale og folk der ikke har taget hele deres antibiotikakur. Det vil være mere sandsynligt at gamle fru Jensen smitter sin svenske veninde end at svenskeren får MRSA af at spise dansk kød. Denne boykot-storm er intet andet end protektionistisk indenrigspolitik udløst af dårlig mediedækning uden kildekritik.

Indrømmet, det er ikke alle der kan overskue denne sag, og man kan ikke forvente at journalister har den indsigt der skal til når heller ikke læger og dyrlæger forstår sagen. Men derfor behøver alle vel ikke at løbe rundt i samme rille uden at overveje om ”sandheden” ikke nødvendigvis er sand.

Nu har du i hvert tilfælde fået input på sagen fra en dyrlæge og ph.d. der arbejder sammen med en af de fremmeste europæiske eksperter i antibiotika og resistens.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *