Skrælle gulerødder

Vi kan godt spise 1 kg gulerødder som tilbehør til aftensmaden. Eller 2 kg hvis der skal laves gulerodssalat.

I ulvetimen skal tilberedningen være hurtig og effektiv. Så her er ninja-tricket til at turboskrælle gulerødder.

Jeg kan bedst med en Jonas skrællekniv. (ikke halvsløve kinakopier).

Skær top og bund af med en almindelig urtekniv.

Skræl nu fra midten og ned imod enden. Da enden er skåret rent af er det ikke noget fumleri med at skulle rundt om spidsen på gulerodden.

Efter at have skrællet hele vejen rundt, vendes guleroden og det gentages.

Det er simpelthen den hurtigste måde at skrælle gulerødder på. At tage hele guleroden i et skræl, altså uden at vende den, tager klart for lang tid.

Hey, her var der da både knive og hurtighed involveret. Det lugter da lidt af Ninja 🙂

 

Leave a Reply