Kategoriarkiv: Nørd-ting

Her er små nørdede indlæg eller artikler.

Et sted at dele ubrugelige, men interessante artikler og som når sendes til fruen besvares med “Hvorfor sender du mig det her lort?”.

Vinterbadning – sådan synes jeg det gøres bedst

Jeg har vinterbadet i flere år i Furesøen.

Det var dejligt fredeligt inden corona, hvor alle begyndte at vinterbade. Nu blæser der nye og desværre også nypuritanske vinde, så jeg kan ikke vinterbade som jeg plejer. Så jeg måtte skrive et indlæg.

Badebroen ved Furesøbad tidlig morgen i tåge (C)

Her kommer mine tips til vinterbadning!

Først mentalt forberedelse:

Accepter for det første at du ikke skal vinterbade alene. Specielt ikke hvis du lige starter. Kroppen reagerer uden din kontrol!

Læs videre Vinterbadning – sådan synes jeg det gøres bedst

Corona – manglende overblik, strategi og plan om åbning af samfundet

Vores skiferie i uge 7. Bliver den til noget?

Det var spørgsmålet i sidste uge. Hytten er booket, skiene lejet, liftkort er købt, men skal de refunderes, så er det nu.

Hvad er Corona-reglerne? Må man tage på skiferie? Jeg måtte indse at jeg reelt ikke aner hvad der gælder af krav andet end hear-say, overskrifter på netaviser og udmelding fra skolen på Aula.

Må man overhovedet være i et sommerhus? Folk har længe fablet om at nu er verden den og den farve? Hvad i alverden betyder det? Nu er verden rød, siger vores venner der skal med.

Nej, hvid, der er snevejr! Verden er ikke rød, hvad i al verden er det for noget indspist lingo?

Læs videre Corona – manglende overblik, strategi og plan om åbning af samfundet

UV lys i tørretumbleren?

Måske er det en ide at sætte UV lys i tørretumbleren?

Man ved jo godt at UV er med til at dræbe bakterier og dårlig lugt. Fx i et teenagerværelse. Gardinerne skal op en gang imellem.

Nu er der nyt mht vasketøj.

https://www.dr.dk/nyheder/indland/danske-forskere-har-loest-mysteriet-derfor-dufter-vasketoejet-saa-godt-naar-det-er

 

Hemmelig printerkode

Jeg ville søge på en skjult printer for at kunne gemme vores printer væk. Det er rart at kunne printe hjemme, men alligevel så sjældent at det sker  at jeg ikke gider at have den stående fremme.

Så stødte jeg på denne vilde artikel om skjulte beskeder i prints. Total blå briller og falsk skæg!

 

https://www.bbc.com/future/article/20170607-why-printers-add-secret-tracking-dots

 

Flystreger, skyer og global opvarmning

Under Corona-krisen har der ikke været mange fly på himmelen.Det har fået mig til at overveje om hvor meget fly rent faktisk påvirker vores vejr.

Først, det er en teori. Det er ikke engang en teori, det er en arbejdshypotese. Men jeg kunne godt tænke mig at nogen fik undersøgt det nærmere.

Here goes:

Kender du eksperimentet med at lave en sky i et glas? For at vanddamp kan fordampe, kræver det et nidus. Et lille punkt som det kan sætte sig på.
Hvis man tager et glas med varmt vand og lægger et isterning låg på toppen, så sker der ikke meget. Vanddamp fortættes på siderne af glasset, men det er ligesom det.

Tag nu en tændstik pust den ud og smid den hurtigt ned i glasset og låg på igen. Wupti, sodpartiklerne laver en fortætningsnidus og en sky er dannet i glasset.

Min tese er at det samme uværgeligt må ske med partikler fra fly. Flystriber som vi kender dem er en ting, så vidt jeg ved er det skyer dannet ved at der opstår turbulente luftstrømme omkring flyets spor der får iskrystaller og vanddamp til at reagere.

Men derudover udleder et fly også betragtelige mængder partikelforurening fra sin udstødning.

Min tese er, at meget af den partikelforurening vi har i det lag vi har i den øvre troposfære, kommer fra flytrafik.
Partikelforurening fra fabrikker, skorstene, biler etc vil i stor grad holde sig i den nederste del af atmosfæren, altså under 5-6 km. I det område vil sandstorme, støv etc fra jordoverfladen alligevel være med til at danne vanddamp, så vores påvirkning på skyformationer, må være begrænset.

Men er det også sådan i troposfæren?

Flystriber udgør ikke en stor del af himmelens skyer, mit estimat er 3-5% any given day, der ikke har groundet alle fly pga Corona. Men hvor meget forårsager partikler fra udstødningen så oveni?

Det er da påfaldende hvor klart himmelen har været i april 2020, hvor der ikke har været flytrafik, og hvor meget natten virker til at have klar himmel, og dermed øget udstråling af varme til rummet. Jeg synes man har kunnet fornemme at der er mindre lag af skyer.

Det vil jo være umuligt at få valide data fra temperaturmålinger på jorden. Men det kunne være interessant om satellitdata kunne understøtte tesen om øget udstråling af varme.

Sølvpapirshat out!

Og bemærk, som en ægte sølvpapirshat-tosse, er det helt uden andre referencer end mine egne anekdoter.

 

 

Uncool Corona-strategi

Hvorfor strategien der er valgt er dyr, uncool og nyttesløs 

Efter at myndighedernes nedlukning af Danmark nu i skrivende stund har stået på i næsten tre uger, og de stadig ikke er kommet til fornuft, må jeg til tasterne. Man kan undre sig hvorfor de ikke har rådført sig med dyrlæger? De står med disse problematikker dagligt i besætninger. 

Der er flere aspekter af sagen, men i princippet er de simple og har været klare fra dag 1. Og desuden har der været et meget klart spørgsmål: Hvordan har de tænkt sig at dette skal ende?

Blot en pauseknap, ikke en løsning

Min anke har hele tiden været, at stoppe samfundet er blot at trykke på pauseknappen. Læs videre Uncool Corona-strategi

Røde fluesvampe findes ikke ved æbletræet

Røde fluesvampe som du ser dem er kun toppen af en kæmpe svamp. En svamp der gror i symbiose med et helt bestemt træ.

Vidste du at fluesvampe kræver birketræer? Fluesvampe er utroligt flotte og jeg kender et sted der har et væld af dem. Kæmpe store svampe der skyder op gennem græsset. Jeg besluttede at tage en svamp med hjem.

Ti flotte fluesvampe for birketræet

Her er den flotte fluesvamp på græsset foran er birketræ. Det er ikke tilfældigt. Læs videre Røde fluesvampe findes ikke ved æbletræet