Laksebiks
Det er godt, det er nemt. Her som hvad-er-der-i-køleskabet-ret.
Først har jeg nogle ternede kartofler, der er bagt i ovnen med nogle ternede rodfrugter. (Der kan bruges gulerødder, pastinak, selleri etc. ) Cirka 50% kartofler, måske mere.
I bradepande ved 225 grader C i 25-30 min. Har man kogte som rest i køleskabet, brases de bare på panden.
På panden steg laks, porre i strimler og løg i tern. Gerne i noget olivenolie.
Bland det sammen og del den stegte laks over retten. Server.
Dette er nemt og smager forbavsende godt.
Har set en opskrift hvor den serveres med en kaviarcreme. Det er deluxe-modellen. 2 dl creme fraiche, 80 g rogn, 1 krukke purløg. Serveres med resten.